Jeg har været politisk aktiv on-off siden gymnasietiden og har været med i SF Hvidovre siden vi flyttede hertil. Vi har en fantastisk lokalgruppe med alle generationer repræsenteret, og vi er efterhånden blevet en slags familie.
Udover politik og familieliv har jeg de sidste snart to år gået på ManuVisionskole for at uddanne mig til kropsterapeut. Det er en terapiform, som bl.a. hjælper nervesystemet med at falde til ro, og det harmonerer meget godt med min indstilling til at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Jeg behandler klienter i mit hjem, når der er plads i kalenderen, men jeg prøver også at efterleve mit SF yndlingsmotto RO PÅ, hvilket selvfølgelig er nemmest i teorien. Cykling er min ventil, som jeg har svært ved at undvære i en travl og både fysisk og psykisk udfordrende hverdag og jeg kører sjældent bil, hvis jeg har en cykel ved hånden.
Jeg er uddannet sygeplejerske fra 1999 og har arbejdet på 3 af regionens hospitaler. Mit speciale er amning og barsel, jeg har været ammekonsulent og er også forfatter og medforfatter på ”Bogen om Hjemmefødsel”, ”Alt om amning” og ”Kvinde kend din krop 2013”, samt adskillige indlæg og artikler i amme og børnerelaterede blade og blogs. Det er en af mine store kæpheste, at vi særligt i denne tid med fantastisk vigtigt fokus på ligestilling og ligeværd, husker at kvindekroppen har sit helt eget unikke værd, som aldrig er blevet hyldet og værdsat i samme stil som feks mænds sportspræstationer og mere udadvendte aktiviteter. I kvindekroppen starter livet og her grundlægges generation efter generation. Det ligger mig meget på sinde, at vi får værdsat og lønnet kvinderne på samme måde som vi gør mændene, for deres helt særlige indsats i forhold til forplantning, fødsel og amning. Det er ingen konkurrence og vi skal gøre det sammen – og mødrenes indsats er i den grad lige så vigtig som partnerens lønarbejde – og det skal også kunne ses på pensionsopsparing, C.V. og andet der giver point for fremtiden.
Jeg tog en tiltrængt pause fra det offentlige sygehusvæsen i 2013 i forbindelse med min sidste barsel og arbejdede derefter som privat børnepasser indtil min yngste skulle starte i skole.
I dag har jeg en fast aftenvagt om ugen i E-huset i Københavns kommune, som er et bosted for tidligere hjemløse med alkoholforbrug over middel. Hver tirsdag eftermiddag sadler jeg cyklen og begiver mig ind i en verden, som jeg ikke havde drømt om fandtes. Her er jeg ansat som medicinansvarlig sygeplejerske og arbejder side om side med social og sundhedsassistenter, hjælpere, pædagoger, sygeplejersker og andre kolleger med stort socialt engagement.
Jeg har siden min barndom været politisk og socialt interesseret og engageret. Miljø, menneskerettigheder og gratis tandlægehjælp til alle er nogle af mine første mærkesager, og i takt med interessen for lokalpolitik er mærkesagerne også udvidet til skolepolitik med drømmen om at indføre madkøkken og fællesmad på alle danske folkeskoler. Genbrug i det store og i det små som alle kan være med på. Gennem min sygeplejerskeuddannelse og arbejde på hospitaler og i hjemmeplejen, har jeg fået en del erfaring med mennesker fra alle samfundslag, og jeg har hele tiden haft et rimelig kritisk syn på den måde vi handler og behandler vores medborgere på i kampen for at overholde budgetter og spare penge. Som oftest på de svagestes bekostning.
Da jeg valgte at starte privat børnepasning i 2014 var hovedformålet at skåne vores datter for en almindelig institutionsstart som knap 1årig. Der er ingen tvivl om, at vi også har meget at indhente på daginstitutionsområdet, og her har jeg heldigvis fået yngre medkandidater med ”Hvor er der en voksen” og minimumsnormeringer på dagsordenen. Sidst men ikke mindst er dyrevelfærd, et område der ligger mit hjerte nært. Vi kan alle gøre meget ved at tilvælge økologi og spise grøntsager og overveje om det virkelig er nødvendigt at have kød på bordet hver dag. Selv er jeg holdt op med at drikke komælk. Det var forbavsende let, da jeg først efter mange tilløb fik taget mig sammen.